Handelsbetingelser

Generelle oplysninger

StampesPlanker
Iværksætter
CVR-nr. 39345730

 

Adresse (CVR adresse):

Store Kongensgade 77A 1th,

1264 København K

 

Adressen for værksted og showroom (kun åbent efter aftale):

Tornbjergvej 19,

4130 Viby Sjælland

E-mailadresse: info@stampesplanker.dk
Telefonnummer: 222 90 555

 

Produktet

Naturligvis gør vi, hvad vi kan for at produktet lever op til både vores og din høje standard, men da træet ikke er ovntørret, så kan det slå sig. Vi har derfor valgt kun at sælge tunge og solide stålben med til bordene/bænken, så plankerne kan holdes på plads. Det er altså sjældent at træet giver sig så meget, at de kan løfte de tunge spisebordsben (da de vejer 40kg). De holder simpelthen plankerne på plads, så man undgår et skævt bord med tiden. Dog kan mellemrummet imellem plankerne godt blive en smule større over tid. Der gives ingen garanti for at plankerne flugter fuldstændig med hinanden på oversiden af bordfladen. Plankerne kan altså have en lille niveauforskel på oversiden af bordet. Dette er også med til at danne et ikke helt klinisk bord – men et bord med spil i. Træet er, som det er, og vi arbejder med det, og ikke imod det, for at få det flotteste udtryk frem, når vi bruger olierne til bordet. Derudover, så er træ – som træ nu er. Det betyder, at der kan være huller fra knaster eller revner mv. Det er det, der er med til at gøre træet unikt, og det giver træet et rustikt udtryk. Der gives således heller ikke garanti for, at der ikke kan komme harpiks ud af træet. Dog er dette nemt at slibe af, hvis det skulle ske. Det skal dertil også nævnes, at det er oversiden, der arbejdes på. Derfor er undersiden kun slæbet grovt, så der ikke er splinter. For at holde priserne nede, bruges der således ikke tid på at gøre undersiden af bordet pæn – det er alligevel ikke noget, man ser.  

Vælges det, at bordbenene ikke behandles, så kan de ruste og smitte af; både på gulv og på tøj. Det er en del af det rustikke look. Ønsker man ikke dette, så kan man tilvælge at få dem malet i mat sort. Vælger man ikke at få stålben med til bordet, så gives der ingen garanti for, for så kan træet give sig, og løfte sig, så bordet vipper. Derudover; får man leveret et havebord, så er benene kun overflade behandlet. Dvs. at de muligvis vil ruste efter et år. Ønsker man en grundig grundbehandling af benene, så er dette i tilvalg, og benene vil stå som leveret de næste 10år.


Betaling

StampesPlanker modtager betaling med Dankort/VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard eller Bankoversførsel. Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.

Betaling vil blive trukket på din konto, når bestillingen foretages; medmindre andet er aftalt, og leveringen foregår mere end to måneder ud i fremtiden fra bestillingsdatoen.

 

Ved bestilling og betaling skal følgende oplysninger opgives:

– Fulde navn

– Adresse

– Mail

– Telefon nr

 

Alle beløb er i DKK. Danske kroner og er incl. moms.

StampesPlanker bruger en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at man ikke kan aflæse dine informationer.


Levering

I StampesPlanker har ejeren prioriteret fragten. Det betyder, at vi selv kører ud med bordene. Det gør vi, så vi er helt sikre på, at bordet er, som det skal være. Vi har olie med, og kan altså ved levering rette på bordet, hvis dette ønskes. Der er nemlig et utal af nuancer for bordet, og vi vil gerne sikre os, at alt står, som det skal. Vi leverer selv, og derfor skal leverandøren have hjælp til at få bordet ind, og så kan leverandøren montere benene. Dette tager ca. 30 min. Der gives et leverings-interval på 2 timer, men der kan forekomme forsinkelser. Du får en sms, når leverandøren er på vej. Bordet skal samles, hvor det skal stå, da det er tungt; benene alene vejer 40kg.

 

Leveringstiden, der kan forventes, er op til 6 uger. Skal du flytte, og ønsker du derfor en specifik leveringsdato, så skriv det ved bestilling. Så vil vi prøve at tilpasse det, så du får det, den dag du flytter.

 

Leveringspriser:

  • København og Sjælland koster 500,-
  • Lolland og falster: 600,-
  • Fyn og Jylland koster 750,-

 

***Der leveres ikke til udlandet eller ikke-brofaste øer.***

OBS: Olien kan smitte af ved levering. Det skal tørres af mange gange, før alt olie er fjernet. Ligeledes kan sverte fra stålben smitte af. Pas derfor på tøj m.m., da det er på eget ansvar.

Fortrydelsesret

Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare.

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved info@stampesplanker.dk eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen (download, ret til og upload i PDF). I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Lever bordet ikke op til dine forventninger ved levering, udfyldes formularen, og leveringsfolkene tager bordet med retur. Sker dette, vil det fulde beløb blive tilbagebetalt.

Bemærk at det meste på bordet kan rettes hos kunden – vi kommer derfor gerne ud, og retter oliefarven, eller hvad der ellers skal til, for at I er tilfredse.

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Vi benytter fyrretræ, som ikke er ovntørret. Derfor skal du være opmærksom på, at bordet kan slå sig i alle retninger. Hvis varen slår sig efter de 14 dage, og det slår sig fuldstændig uholdbart, så skriv til os; Vi er villige til at kigge på en løsning. Vi er dog ikke forpligtede til, hverken at give penge tilbage eller tilbyde et nyt bord. Det samme er tilfældet, hvis du har bestilt en oliefarve, som du derefter fortryder. Vi vil dog meget gerne rette olien til, så det passer til dine forventninger. Denne retning af oliefarven er uden beregning – vi ønsker blot, at du er glad.

Visse varer kan, i kraft af deres art, ikke returneres med normal post, og flyttemænd eller fragtmænd skal benyttes. Dette står kunden selv for. Dette gælder for alle slags plankeborde. Det er også muligt selv at returnere varen på værkstedet.
Skal StampesPlanker sørge for returnering vil udgiften beløbe sig til kr.: 900,-

Bemærk at man altid skal betale for fragten, hvis man returnerer varen. Ligeledes vil en evt. egen fragtpris på leveringen ikke blive refunderet.

Bor du på Bornholm, så vil alle fragtomkostninger blive betalt af dig – også hvis der i tilfælde af en reklamation skal ske en returnering eller ombytning af bord.

Størrelser, som er omfattet af fortrydelsesretten:

–        90cm x 160

–        90cm x 200

–        90cm x 240

Med følgende oliefarver: jordlig lysebrun, jordlig mørkebrun, sort/grå, varm sort

Varer undtaget fortrydelsesretten

Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:

Alt laves jo på bestilling:

– Levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer. Dvs. har du fået lavet andre størrelser end ovenstående mål, eller har du fået lavet speciallavede ben, er der ingen fortrydelsesret.

Følgende oliefarver er således ikke under fortrydelsesretten:
– rødlig mørkebrun
– lysegrå

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet, udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage igen. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne fra købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig inkl. leveringsomkostningen, senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde dit køb. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen leveres personligt eller via fragtmænd til:

Hovedgaden 19 i Dalmose

Kan returneres onsdag imellem kl. 10-18.

 

Hvis du fortryder købet, skal varen leveres til:

Tornbjergvej 19,

4130 Viby Sjælland

Reklamationsret

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.

Når du handler hos os, har du som forbruger 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

 

Varen sendes til:

Tornbjergvej 19,

4130 Viby Sjælland

Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt. Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Persondatapolitik

For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:
Navn, adresse, tlf.nr. og e-mailadresse.

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig, samt sende en opfølgning pr. email/besked efter endt handel, hvor formålet er at afgive en anmeldelse af produktet.

Personoplysningerne registreres hos StampesPlanker og slettes kun øjeblikkeligt såfremt, at kunden ønsker at få oplysningerne slettet.

Den dataansvarlige på Gry Stampe er Ejer.

Vi videregiver din e-mailadresse til Trustpilot.

Som registreret hos StampesPlanker, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til: info@stampesplanker.dk

 

Fortrolighedspolitik

Forretningen forstår og respekterer vigtigheden af privatliv på internettet. Forretningen vil ikke afsløre information om kunder til tredjepart, medmindre det er nødvendigt for transaktion. Forretningen vil ikke sælge kundens navn, adresse, email, kreditoplysninger eller personlig data til nogen tredjepart uden kundens forudgående tilladelse.

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til inffo@stampesplanker.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.