Om os

About Us

Kvinden bag det hele

Stampesplanker er ejet og drevet af Gry Stamp, og er kvinden i denne branche, som rent faktisk interesserer sig oprigtigt for boligindretning; “Kvinden, der har hænderne til at lave det selv”. Det tror vi på, er dét, som gør forskellen. Gry har nemlig forståelse for, hvilken sammenhæng der skabes i dit hjem, og har en løsning, du virkelig bliver glad for – hver dag.

Stampesplanker har nu skabt de fysiske rammer til Plankevennerne – der er nemlig 2000m2 værksted at boltre sig på. Her kan der leges, og der kan skabes et lager af nye ting, som kan sælges i butikken. Samtidig er der lavet en 500m2 “legeplads”, hvor nye produkter kan komme til verden –  alt sammen unikt og rustikt, som er med til at skabe den hyggelige stemning i boligindretningen.

Plads til at give plads - plads til livet

Vi er eksperter i unikke og bæredygtige plankeborde. Med udgangspunkt i dine ønsker og behov, skaber vi borde til hverdagens strabadser og livets særlige øjeblikke. Vores solide borde er ikke blot smukke, men de er også utrolig nemme at vedligeholde og rengøre. Kunsten er, at holde et niveau, hvor alle kan være med. Det er nemt at gøre ting dyre – men at kunne finde dét niveau, hvor tingene er solide og brugbare, men samtidig til at betale, er svært, men en stor værdi hos Stampesplanker. Der bruges derfor ikke krudt på udenoms pjat, som ikke har en værdi for dig. Vi bruger i stedet energi på at skræddersy præcis dét plankebord eller plankemøbel, som du ønsker dig.

Bæredygtighed

Hvis du vil skabe et særligt samlingspunkt for familien, så gør det med god samvittighed hos Stampesplanker. Alle vores produkter er af bæredygtig karakter. Vores lamper er lavet af gamle udstødningsrør, traktorlamper eller andet bæredygtigt materiale. Vores træ er certificeret, og stålet til benene kan bruges igen og igen. Savsmuld fra værkstedet bliver brugt i en hestefold, og træresterne bliver brugt i brændeovnen. Leverandører og samarbejdspartnere er nøje udvalgte. Plankevennerne på værkstedet hygger sig, og vi hjælper hinanden videre i livet. 

Vi drives af at skabe plads til at give plads – og have plads til livet. Derfor er vi igang med at skabe et særligt univers af plankevenner, der ligesom os hos Stampesplanker, sætter pris på gode relationer, unikt håndværk og bæredygtighed.

Brug #PlankeVenner

Hvem er disse Plankevenner? Det er dem, som køber et plankemøbel hos Stampesplanker. Det er jer, som kommer med nye produktmuligheder, som vi så bygger på værkstedet. Nye, som gamle, leverandører er også plankevenner, og er med til at skabe nye, unikke produkter til butikken. Plankevenner er du og jeg, som elsker bæredygtigt og rustikt design, og som vil være med til at udbrede det.

Vores vision er at skabe et univers i hele Europa. Vores plankevenner er alle dem, vi omgiver os med i hverdagen og alle jer, som vil være med til at udbrede den bæredygtige agenda igennem håndlavede og unikke produkter. Vores forretningsdrøm er at have plankevenner i hele Europa i form af butikker, leverandører og kunder, så vi sammen kan skabe plads til det gode liv på en miljøvenlig måde.