Bænk – Fyrretræ

Bænk – Fyrretræ

2.575 DKK

Ryd
  • Vælg olietype*

    I tvivl om hvilken olietype? - Se eksempler her

    Vælg bordben*
    • DKK
    • 700 DKK

    Læs mere om vores vedligeholdelsespakker

    Nulstil valg
Varenummer (SKU): 225100-3-1 Kategorier: , ,
000

Fyrretræ som træsort

Den mest anvendte træsort i Danmark er fyrretræ. Det er en blød træsort, men olien, som bliver anvendt, gør det utroligt slidstærkt. I fyrrets kernevede er der celler fyldt med kernestoffer, som hæmmer svampevækst. Fyrretræ er derfor oplagt materiale til havemøbler.

Træsorten er mere holdbar end mange andre træsorter til samme pris, og er derfor værdifuld i tømrer verdenen.

Nem vedligeholdelse

Vores plankebænke er utroligt nemme at vedligeholde!

Vi bruger en olie, der er utroligt slidstærk, og vores plankebænke er lavet til, at børnene kan lege ved bordet, at der kan spildes et glas vin eller to, og de fester der måtte komme igennem livet.

Du kan eksklusivt købe en vedligeholdelsespakke med, så du har alt hvad du skal bruge.

Har rødvinen været på bænken lidt for længe, kan du slibe let over. Bliver træet for lyst, så læg få dråber af olien på, for derefter at tørre efter med køkkenrulle, så det går i ét med træet.

Vi kommer selv med bænken, og det gør vi for at vi nemt kan vejlede om vedligeholdelse, når vi står overfor plankebænken sammen.

Alle sæber kan bruges på træet.

Plankebænke

Mangler du det sidste touch i din bolig, så er en plankebænk prikken over i’et, og den vil passe perfekt til dit plankebord!

Vores bænke er 46 cm høje og 50 cm dybe, og du kan få den i den længde, du ønsker. Bænkene er 50 cm dybe, så der er plads til puder mv., hvis du sætter bænken op ad en væg. Du kan få bænken, så den er ligeså lang som bordet eller 40 cm kortere, så du kan skubbe bænken ind under bordet og mellem benene på spisebordet. Købes bænken med et plankebord, vil det få samme olie – med mindre andet ønskes.

Til bænke over 2,4 meter leveres den med tre ben, så der er den optimale støtte.

Du kan få benene til bænken behandlet i en mat sort, industrilakeret eller i en klar mat lak.

Du kan også lave din bænk til en havebænk og få benene galvaniserede, hvor benene derefter bliver spraymalet sorte.

Prisen er den samme uanset længde.

Oliefarver til din plankebænk

Hos StampesPlanker bliver træet behandlet med forskellige olier. Vi blander olierne, så det flotteste udtryk i træet kommer frem, og bænken får sit helt eget unikke udtryk.

Hvor lyst eller mørkt bordet skal være, kan du altså helt selv designe. Der er mange nuancer, og det er nemt at rette til. Du skal blot vælge, om du vil have en jordlig-, rødlig-, grålig-nuance, sort eller hvid.

Vi er i naturens sag ikke herre over, hvordan behandlingen ender med at se ud, da træet er naturmateriale. Netop derfor er hver bænk unik. Naturligheden gør, at der kan være nuanceforskelle i olien.